23948sdkhjf

Han byggede en milliardforretning: Satser nu i Danmark

Nordens største netbutik inden for baby- og børneudstyr, svenske Jollyroom, fortsætter sit hæsblæsende vokseværk. Nu venter en ny satsning på bl.a. det danske marked.

I 2020 omsatte Jollyroom for 1,3 mia. kr. – 220 mio. kr. mere end året før – og selskabet åbnede i løbet af året fysiske butikker flere steder i Sverige. Nu er stifter og direktør Ole Sauar gået på jagt efter flere butikslokaler.

- Vi håber på, at der opstår en god mulighed i Oslo i år. Vi er også på udkig efter egnede lokaler i København og Helsinki, siger Ole Sauar.

Ole Sauar kort fortalt:

Ole Sauar er 42 år gammel og har 24 års erfaring med internethandel. 

I 1996 etablerede han en af Norges første netbutikker, Viking Computer.

Virksomheden fusionerede med Komplett i 1999.

Efter en periode som leder af Kompletts fysiske butikker i Norge fik Ole Sauar ansvaret for opbygningen af Komplett i Sverige og Danmark fra 2000-2009.

I 2010 etablerede han Jollyroom Group.

Omsætningen 20-doblet

Den 42-årige svenske iværksætter grundlagde Jollyroom i 2010. Han ejer 51 pct. af aktierne, mens Egmont-koncernen sidder på resten.

For otte år siden omsatte Jollyroom for beskedne 60 mio. kr. Det tal er i dag mere end tyvedoblet, og Jollyroom er således vokset til den største e-handler i Norden inden for baby- og børneudstyr.

På havnen i Gøteborg har Jollyroom bygget et 75.000 kvm. stort lager og kontor. Det største inden for internethandel i Norden. Selskabet beskæftiger omkring 500 ansatte.

- Internethandel handler om at effektivisere varens rejse fra producent til forbruger. Vi arbejder på, at varerne skal sendes direkte fra fabrikken, hvor de produceres, til vores centrallager i Gøteborg. Derfra sender vi varen videre til kunder i Norden. De seneste år har vi investeret over 70 mio. kr. i automatisering, siger Ole Sauar.

Selvom han på få år er lykkedes med at skabe en milliardforretning, får det ham ikke til at sænke ambitionsniveauet – eller kravene til vækst. Målet er at nå en omsætning på 2,2 mia. kr. i 2023.

- Den store overgang til internethandel er i gang, og vi står godt positioneret i forhold til den overgang, siger Ole Sauar, der vil gøre Jollyroom til markedsleder i Europa.

- Vi er gået ind i både Tyskland og Østrig, og vi skal i gang i flere lande i 2022, siger Jollyroom-direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156